Denne blog er beregnet til lange tekster, som hovedsaglig hører til min rejseblog - http://bodilpoulsrejse.blogspot.in/
Der vil være links fra rejsebloggen til denne side og sikkert også omvendt ;o))

mandag den 20. februar 2012

Lever der feer i din baghave?

Måske ikke mere, men en opdagelse gjort fornyligt antyder, at måske gjorde der engang! Hvad der tilsyneladende ser ud til at være de mumificerede rester af en fe, er fundet på landet i Derbyshire. Den 8 inch lange fe er komplet med vinger, hud, tænder og flagrende rødt hår og er blevet undersøgt af antropologer og obduktionseksperter. De kan bekræfte at den lille krop er ægte. Røngtenbilleder ef feen afslører et skelet, som er anatomisk identisk med et barns. Knoglerne er imidlertid hule, som en fugls, hvilket gør dem særligt lette. Den mærkværdige tilstedeværelse af en navle antyder endda, at de små væsener reproducerer sig ligesom mennesker på trods af, at der ikke er nogen kønsorganer.
Resterne blev opdaget af en lokal mand, som ønsker at være anonym, mens han gik tur med hunden på en gammel romersk vej, der ligger mellem landsbyen Derbyshire, Duffield og Belper. Området har længe været indhyllet i mystik, med fortællinger om spøgelsesagtige landevejsmænd og mærkelige “dansende” lys på varme sommeraftener.

“Jeg gik langs vejen et sted hvor den går forbi en gammel jernalder begravelseshøj da min hund begyndte at gø og opføre sig underligt. Den gøede i retning af højen og ville ikke gå hen i nærheden af den. Det var mærkeligt, da vi går forbi den næsten hver dag. Jeg blev nysgerrig og gik hen til højen, for at se hvad der kunne have gjort den urolig og der opdagede jeg noget mærkeligt, På siden af stensætningen var der en revne, som om jorden var forsvundet eller havde åbnet sig. Revnen der var ca. 2 fod lang og 1 fod bred, så ud som om den var opstået fornyligt, da jeg aldrig havde set den før. Jeg lagde mig på knæ og kiggede ind i det mørke hul. Det virkede som om der var en hule i højen. Jeg kunne mærke en kølig træk mod min hud. Jeg brugte den lille lygte i mine bilnøgler for at finde ud af om jeg kunne se noget i mørket. Det var på dette tidspunkt, at jeg så noget der forbavsede mig. 2-3 fod foran mig kunne jeg se en menneskelig form, den var bare meget mindre. Min første indskydelse var at ringe til politiet, da jeg troede det måske var liget af et lille barn. Men da jeg så nærmere efter kunne jeg se, at det var det ikke. Den var for lille og hvad vigtigere var, den havde noget der lignede vinger! Da jeg ikke ville røre den, brugte jeg en pind til forsigtigt at trække den ud og samlede den op i hundeposen, som selvfølgelig var tom.”

Han ringede straks til sin kone og fortalte, at han havde fundet noget utroligt og bad hende komme straks med et kamera og en æske. “Da jeg kom kunne jeg, fra nogen afstand, høre hunden gø. Jeg havde ingen anelse om hvad han havde fundet. Da jeg nærmede mig højen kunne jeg se min mand sidde sammenbøjet og kigge på noget på jorden. “Hvad har du fundet?” råbte jeg. “Kom selv og se”, sagde han. Jeg kiggede ned og så en lille men perfekt mumificeret menneskelig krop med hår, mørkebrunt skind, og mere foruroligende, vinger! “Jeg kan se hvad det ligner”, sagde han, “men hvordan kan det gå til? Og der er ikke kun én. Jeg kiggede ind i hullet igen og der er flere!”

Den lille krop blev transporteret hjem i en kagedåse og stod i garagen natten over. Den følgende dag blev politiet informeret og resterne blev taget med for at blive undersøgt. Som en lokal ekspert i det paranormale, kom politiet til mig for at få mit råd, selvom det blev holdt hemmeligt, for at undgå latterliggørelse og pga. pressen. Jeg blev taget med hen til stedet af manden, som oprindeligt havde gjort dette forbløffende fund. Ved nærmere undersøgelse viste det sig at begravelsespladsen indeholdt mere end 20 fe-kroppe alle i forskellige stadier af mumificering.

Stedet virkede som et begravelsessted for feer. Det nøjagtige findested er ikke blevet afsløret og der er ikke fjernet mere fra højen. Det er ikke blevet underbygget hvor længe resterne har været der, man stadiet af mumificeringen antyder, at det er mere end 400 år. De skjulte begravelsespladser kunne være spredt ud over landskabet og være uopdagede i århundreder. Hvordan kunne sådanne væsener eksistere uden at blive opdaget i så mange år? Cryptozoologer, som har undersøgt resterne, har en formodning om, at de har udviklet sig til at passe så godt til omgivelserne, at de er praktisk talt usynlige for det blotte øje. Deres vinge- og hud pigment ville kamuflere dem godt og de har sandsynligvis levet i trætoppene og sjældent være kommet ned på jorden. Om vinteren ville de sandsynligvis have gemt sig under jorden i et hulesystem. Om de stadig eksisterer er et andet spørgsmål, men resterne fundet i Derbyshire har kastet et nyt lys over tusinder af års folklore.